Byggeriet omfatter bageri og bagerbutik i 3 niveauer med tilhørende kontor, kantine, motionsrum og omklædningsfaciliteter. Bagerbutikken har luger efter drive-in konceptet samtidig med at der er etableret café med træterrasse.
Byggeriet er opført som et rektangulært volumen i betonelementer og facaderne er beklædt med isolering og pudset til en helt hvid overflade. Mod gaden springer en ramme af stribet glas frem. Byggeriet er netop afleveret og Prisme arkitekter a/s har været totalrådgiver på sagen.