De 4 Kvarterer
Prisme Arkitekter har i sommeren 2010 sammen med LUMO arkitekter og ingeniørfirmaet Moe & Brødsgård vundet 1. præmie i en arkitekt konkurrence om et nyt boligkvarter i Frederikshavn. Boligbebyggelsen består af 113 lavenergiboliger, hvoraf 29 boliger med tilhørende servicecenter er institutionsboliger.
Boligbebyggelsen blev tilbudt som præfabrikerede moduler i rumstore elementer. Projektet blev udbudt af Boligforeningen Vesterport. I hovedgrebet nedbrydes den store skala i fire mere intime kvarterer med typologierne gårdhuse, længehuse, terrasseboliger og plejeboliger.
Alle boliger, ialt 6 forskellige typer, er i lavenergiklasse 2020.