Petersminde
Prisme arkitekter vandt i 2005 en konkurrence om 26 seniorboliger og 63 ungdomsboliger, samt fælleshus for Boligforeningen AL2bolig. Boligerne placeres i 5 rækker, der følger koternes længderetning på markante skarptskårne plateauer, der udspares i terrænet, stigende mod nord.
Selvom boligerne udnytter både lysindfald og natur, så har det været en vigtig del af konkurrencen, at præfabrikation og industrialisering skal optimere byggeprocessen, der i forslaget kommer til udtryk i præfabrikerede rumstore elementer i træ – der sammenstilles på stedet – for at få bedre kvalitetsstyring og lavere byggeomkostninger. Byggeriet har overholdt rammebeløbet for offentligt-støttede byggeri.












