Lavenergi boliger i Skejby
I Skejby ved Århus har Prisme arkitekter tegnet 24 familieboliger, 4 ungdomsboliger, samt fælleshus for Boligforeningen Ringgården. Byggeriet er lavenergiklasse 2015, med energitilskud til belysning af fællesarealer af solceller integreret i glasværn på sydvendte altaner. Byggeriet er opført med bærende konstruktioner – lejlighedsskel samt dæk i beton og lette facadekonstruktioner . Udvendige facader er udført i sortbejsede træplanker og lister i varmebehandlet træ.
Byggeriet er netop afleveret.















