Aarhus Akademi
Prisme arkitekter har medio januar deltaget i en indbudt totalentreprisekonkurrence om udvidelse af Aarhus Akademi med påbygning af en tagetage. Konkurrenceforslaget tilbyder påbygningen udført som industrialiseret byggeri i rumstore elementer, hvorved byggeperioden kan reduceres til kun 5 måneder, således at bygningen allerede kan ibrugtages ved studiestart efter sommerferien.
I Prisme arkitekters forslag er der særlig lagt vægt på helhed i indretningen, med fleksible rum indrettet som åbne lyse lokaler med et godt indeklima.


